LKF Vandel

I 2010 gennemfører LKF Vandel 5 projekter med tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden:

Forædling for Mop-topresistens I 2008 blev der på LKF opdaget en kilde til mop-topresistens, en klon af vildarten Solanum vernei. Vildarten får ikke mop-topvirus, og en krydsningsfamilie (HGIHJS) med denne klon af S. vernei som forælder spalter ud for resistens. Projektet bygger på den vigtige opdagelse, at der findes en egentlig resistens for mop-topvirus og ikke bare tolerance (infektion uden symptomer). Da resistensen er fundet i en vildartkrydsning er det nødvendigt med adskillige tilbagekrydsninger til den almindelige dyrkede kartoffel for at den kan udnyttes. For hver tilbagekrydsning skal sikres, at resistensen ikke tabes. LKF lavede i 2009 for egen regning et antal tilbagekrydsninger på de mest resistente sorter i HGIHJS-krydsningsfamilien, der er 50% vildart, så der er frø til såning i 2010. Det betyder, at man i et 5-års projekt kan nå at udvælge afkommet for virusresistens og agronomiske egenskaber og derpå lave en ny runde af tilbagekrydsninger. Mop-top angriber meget spredt og det er derfor nødvendigt at smitte flere gange før man kan være sikker på at en virusfri sort er resistent og ikke bare tilfældigt undsluppet smitning. I projektet gøres det ved at frøplanterne smittes i klimarum. Virusfrit afkom lægges de følgende år i en smittet mark og knoldene herfra testes hvert år. Afrapporteres med delresultater i marts 2011.

Genbank for kartofler
Genbankens opgave er at vedligeholde gamle sorter, samt nyere forældrelinjer og udenlandske sorter som anses for at have værdifulde egenskaber. Genbanken under Landbrugets Kartoffelfond har eksisteret siden 1950. Sortssamlingen af kartofler går tilbage til LKFs start, og er den eneste større samling af kartoffelmateriale i Danmark.
Knap halvdelen af samlingen opbevares som in vitro planter i reagensglas, den anden del dyrkes i insekttæt nethus for at undgå reinfektion med sygdomme. Sorterne i genbanken vurderes hvert år og der udskiftes årligt 10-15 sorter/kloner, det aktuelle antal sorter er ca. 510 kloner/sorter. Endvidere findes en samling af solanum vildarter 113 kloner fra 41 knoldproducerende vildarter.
Der lægges ca. 84 sorter i marken hvert år heraf er 15 gamle navnesorter (udsendes til museer mm.), på denne måde bliver alle sorter blive vurderet hver 5 år. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Genbankens sorter opformeres og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer.
Afrapporteres medio marts 2011

Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida
Formålet er at udvikle nye kartoffel sorter/linjer som har resistens mod nematoderne Globodera pallida race 2 og 3 og samtidig god resistens mod knold- og topskimmel.
Derudover vil vi i kombination med nematoderesistensen bevare eller forbedre dyrknings egenskaber og kvaliteter på andre områder. Hovedvægten i projektet lægges på stivelsessorter, da det er i dette segment, hvor problemerne er størst pga. af det traditionelt korte sædskifte hos stivelseskartoffelavlere.
Globodera pallida race 2 og 3 er således nu et stort problem i tyske og hollandske dyrknings områder for stivelseskartofler og angreb medfører store udbyttetab. Det er derfor nødvendigt at arbejde på introduktionen af resistens mod disse nematode-typer, især i stivelsessorter, men også for sorter til Pommes frites, for at være på forkant med udviklingen. Det vil altid være ønskeligt at udvikle nye danske sorter, som har en kvalitet så de også kan have potentiale på flere markeder end kun det danske. Derudover forudser vi, at der med tiden vil opstå lignende problemer med Globodera pallida i den danske kartoffeldyrkning.
Afrapporteres medio marts 2011.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens i kartofler
Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde.
I projektet anvendes nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. For at sikre en optimal kobling mellem høj skimmelresistens og øvrige nødvendige kvalitets- og dyrkningsegenskaber, vil vi også lave krydsninger mellem de udvalgte sorter og kloner med nye resistenskilder til skimmel og et udvalg af eget og andre forædleres bedste forædlingsmateriale og sorter.
Afrapporteres medio marts 2011.

Udsendelse af opskriftspjecer.
Til distribution af de opskriftspjecer med kartoffelretter yder Kartoffelafgiftsfonden et tilskud til dækning af forsendelsesomkostninger. Pjecerne sendes på bestilling til uddannelsesinstitutioner, private mv.

LKF Vandel udfører desuden også projekt med vandudnyttelse og kartoffelskimmel i 2010.

Øget vandudnyttelseseffektivitet i kartofler ved præcisionsforædling og genmodifikation. Klimaforandringerne i verden udgør et stigende problem for landbruget. Stigende temperaturer og aftagende nedbørsmængder truer afgrødernes udbytte som følge af tørke. Kartofler er specielt udsatte, da deres rodnet er sparsomt. Dette projektforslag sigter derfor mod at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og som kan udnytte det vand de optager mere effektivt, og dermed give samme mængde udbytte ved et lavere vandforbrug. At dette er muligt at opnå, har forskerne bag projektet demonstreret vha. PRD drypvandingsmetoden, der inducerer kartoflernes eget hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger og reducere fordampningen med ca. 20%. Forskerne har også udviklet en fysiologisk model, der beskriver indflydelsen af de miljøfaktorer, bl.a. luftfugtighed, der påvirker kartoflens vandudnyttelse. I projektet foretages en identifikation af de specifikke dele af den genetiske arvemasse, der påvirker plantens vandudnyttelse i forhold til de enkelte miljøfaktorer. Parametre i den fysiologiske model vil blive fastlagt for hver enkelt linje i en forædlingspopulation, der bliver genetisk kortlagt vha. moderne DNAteknikker. Kombineres disse informationer vil det være muligt at udvikle både genmodificerede planter og kartofler til økologisk avl, som er i stand til at udnytte vandet bedre. Dette vil være en fremadrettet udvikling, der tilpasser sig klimaforandringerne og er til gavn for den danske kartoffelindustri samt forbrugerne og samtidig har store internationale perspektiver. Se endvidere beskrivelse af projektet hos Aarhus Universitet, Foulum.

Resistens mod kartoffelskimmel gennem "gene silencing" rettet mod Phytophtora infestans. Sygdommen kartoffelskimmel forårsages af en svampe-lignende mikroorganisme, Phytophthora infestans. Kartoffelskimmel er en af de alvorligste plantesygdomme på verdensplan, og P. infestans og beslægtede arter forårsager også enorme skader på afgrøder som tomat, soja og kakao og senest også på egetræer. Der bruges store mængder sprøjtemidler i kampen mod disse skimmelsygdomme, således sprøjtes kartofler 10 gange så meget som kornafgrøder, primært for at beskytte mod skimmel. I dette projekt vil vi bruge RNAi teknologien til at øge kartoflers modstandskraft overfor P. infestans. RNAi er baseret på en naturlig forsvarsmekanisme i planter og dyr, hvor dobbelt-strenget RNA udløser specifik nedregulering af udvalgte gener. Planter med resistens overfor virus, nematoder og senest insekter er frembragt ved at gensplejse planterne til at producere dobbelt-strenget RNA med homologi til hhv. virus-, nematode- eller insekt-gener. Metoden virker overfor nematoder og insekter, fordi dyrene kan optage RNA fra planter via deres fordøjelsessystem. Helt nye data tyder overraskende på, at RNA produceret i planter også kan påvirke gener i plantepatogene svampe, herunder meldugsvampen. P. infestans er fjernt beslægtet med meldugsvampe, men der er store ligheder mellem disse mikroorganismers måder at angribe og kommunikere med værtsplanten. Vi tror derfor, det vil være muligt at opnå hel eller delvis resistens overfor kartoffelskimmel ved at transformere kartofler med udvalgte P. infestans gener.

I 2009 gennemførte LKF Vandel 7 projekter med tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden:

Resistens mod Mop-top virus
Mop-top (Potato Mop-top Virus, PMTV) er et jordbåret virus, der overføres med svampen pulverskurv (Spongospora subterranea). Symptomerne på virusinfektionen er rustfarvede ringe og buer i knoldene.
Indtil nu er der fundet tolerance mod viruset men aldrig resistens. Tolerance betyder, at planterne kan inficeres med viruset og overføre det til nye arealer uden at vise symptomer, resistens at viruset ikke opformeres i planten.
Som noget helt nyt er der på LKF fundet resistens mod mop-top virus i en krydsning mellem vildarten S.vernei og S.tuberosum. Projektet går ud på at undersøge denne resistens nærmere og studere dens nedarvning for at kunne udnytte den i forædling af nye mop-topresistente sorter.
Projektet omfatter følgende arbejdsopgaver:
1. lave resistensafprøvninger ved smitning med mop-top i klimarum
2. teste DNA fra krydsningsfamilien med et standardsæt på 53 mikrosatellitter (SSR), der bruges på LKF.
3. Lave en forbedret genetisk kortlægning og QTL-beregning

Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel og Louise Bach Jensen, Århus Universitet.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Knap halvdelen af samlingen opbevares in vitro som sunde meristemplanter, den anden del dyrkes i insekttæt nethus for at undgå reinfektion med sygdomme. Sorterne i genbanken vurderes hvert år og der udskiftes ca. 10-15 sorter/kloner hvert år,det aktuelle antal sorter er pr 01-01-2009 515 kloner /sorter. Endvidere findes en samling af solanum vildarter 113 kloner fra 41 knoldproducerende vildarter.

Der lægges ca. 84 sorter i marken hvert år heraf er 15 gamle navnesorter (udsendes til museer mm.), på denne måde bliver alle sorter blive vurderet hver 5 år. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Genbankens sorter opformeres og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010

Kartoffellinier med høj chips-/friteringskvalitet efter 4°C lagring

Formålet er at udvikle kartoffel sorter/linjer som kan lagres ved 4°C uden at deres chips-/friteringskvalitet forringes, og samtidig forbedre eller bevare disse liniers dyrknings- egenskaber og kvaliteter på andre områder

Opbevares kartofler ved lavere temperaturer end 6-7 grader, vil der dannes sukker i knoldene. Dette sukker vil medføre mørkfarvning af friterede produkter så som chips og pommes frites. I de fleste produkter baseret på pulver eller flakes vil sukker også være et tilsvarende problem. Derfor opbevares kartofler til disse forarbejdnings-industrier ved 6,5-8 ^oC. Ved disse temperaturer vil kartoflerne dog begynde at spire i løbet af vinteren, og for at modvirke dette bruges spirehæmmende midler på lagrene.

Derfor er der et stor behov for at udvikle sorter, som kan lagres ved lavere temperaturer (4 ^oC) uden at danne sukkerstoffer.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010

Kartofler med særlig stivelseskvalitet.
Formål er at udvikle sorter/linjer af stivelseskartofler som har en særlig god sammensætning af stivelsen (indirekte målt via fosfatindholdet i stivelsen) og samtidig bevare/forbedre dyrknings-egenskaber og kvaliteter som, virus-, skimmel- og Pallida- resistens.

Producenterne af kartoffelstivelse har interesse i stivelse med andre vikositetsegenskaber end den som naturligt findes i traditionelle stivelses kartoffelsorter. Modificeret stivelse bliver i dag fremstillet teknisk/kemisk hos producenterne, hvilket belaster miljøet dels med kemikalieanvendelse, dels med et stort forbrug af vand og energi. En produktion af en naturlig stivelse med særlige egenskaber ville være at foretrække – og ville kunne erstatte eller supplere noget af det modificerede stivelse.

Med projektet er der også potentiale for at skabe nye sorter med ændret amylose/ amylo-pektinfordeling af naturlig vej, hvilket på sigt kan konkurrere med de GMO-sorter skabt ved gensplejsning, hvoraf vi netop nu ser de første afprøvninger i udlandet. Sådanne nye typer vil kunne blive af stor betydning for en dansk produktion af kartoffelbaseret specialstivelse.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida

Formålet er at udvikle nye kartoffel sorter/linjer som har resistens mod nematoderne Globodera pallida race 2 og 3 og samtidig god resistens mod knold- og topskimmel.

Derudover vil vi i kombination med nematoderesistensen bevare eller forbedre ønskede gode dyrknings egenskaber og kvaliteter på andre områder. Hovedvægten i projektet lægges på stivelsessorter, da det er i dette segment, hvor problemerne er størst pga. af det traditionelt korte sædskifte hos stivelseskartoffelavlere.

Globodera pallida race 2 og 3 er således nu et stort problem i tyske og hollandske dyrknings områder for stivelseskartofler og angreb medfører store udbyttetab. Det er derfor nødvendigt at arbejde på introduktionen af resistens mod disse nematode-typer, især i stivelsessorter, men også for sorter til Pommes frites, for at være på forkant med udviklingen. Det vil altid være ønskeligt at udvikle nye danske sorter, som har en kvalitet så de også kan have potentiale på flere markeder end kun det danske. Derudover forudser vi, at der med tiden vil opstå lignende problemer med Globodera pallida i den danske kartoffeldyrkning.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens i kartofler

Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde.

Vi vil i projektet anvende nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. For at sikre en optimal kobling mellem høj skimmelresistens og øvrige nødvendige kvalitets- og dyrkningsegenskaber, vil vi også lave krydsninger mellem de udvalgte sorter og kloner med nye resistenskilder til skimmel og et udvalg af eget og andre forædleres bedste forædlingsmateriale og sorter.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Projektets formål er at undersøge udvalgte spisekartoffelsorters reaktion på tørkestress ved at analysere indhold og variation af en lang række bioaktive stoffer, såkaldte sekundære metabolitter eller sekundærstoffer. Derudfra vil vi vurdere stoffernes betydning i forhold til kvalitet og sundhed af knoldene samt for plantens resistens overfor skadegørere.

Det er kendt, at der findes et stort antal forskellige aktivstoffer i kartoffel, men kun få er godt beskrevet. Projektet vil screene for stoffer, der kan have betydning for i forhold til knoldenes kvalitet, sundhed og ernæring, og stoffer som kan være enten positive eller negative i forhold til plantens forsvarsmekanismer mod sygdomme og skadedyr.

Der vælges seks spisesorter med forskellig genetisk baggrund for at få en god variation. Planterne dyrkes hhv. under normale forhold og under tørkestress. Der udtages prøver løbende af både blade og knolde, der analyseres med avancerede kemiske metoder for deres indhold af naturstoffer.

Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel og Sabine Ravnskov, Århus Universitet.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Udsendelse af opskriftspjecer.

Til distribution af de opskriftspjecer med kartoffelretter yder Kartoffelafgiftsfonden et tilskud til dækning af forsendelsesomkostninger. Pjecerne sendes på bestilling til uddannelsesinstitutioner, private mv.

I 2008 gennemførte LKF Vandel 7 projekter med tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden:

Genbank for kartofler, supplering og vedligeholdelse

Genbankens opgave er at vedligeholde gamle sorter, samt nye forældrelinjer og udenlandske sorter som anses for at have værdifulde egenskaber. Genbankens sorter opformeres og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer. Der lægges ca. 84 sorter i marken hvert år heraf er 15 gamle navnesorter (udsendes til museer mm.), på denne måde bliver alle sorter bliver vurderet hver 5 år. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens

Projektet vil anvende nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Forældrelinier med særlig stivelseskvalitet

Udvikling af sorter/linjer af stivelseskartofler med særlige stivelsessammensætninger. I øjeblikket modificeres en stor del af stivelsesproduktionen, hvilket belaster miljøet dels med kemikalieanvendelse, dels med et stort forbrug af vand og energi. Projektperioden vil være 4 år. I projektet vil indgå både tertaploide og dihaploide linjer,og vil omfatte krydsninger på begge niveauer, udvalget vil foregå både i mark og via tests, ud over stivelsessammensætningen vil der også blive lagt vægt på andre vigtige egenskaber og der vil blive indkrydset resistens mod både kartoffelskimmel og Globodea pallida.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Kartoffellinier med høj chip-/friteringskvalitet efter 4 graders lagring.

Formålet med projektet er at lave chips og pommesfrites sorter som kan lagres ved 4° C uden at deres friteringsegenskaber ødelægges. I dag er man nød til at lagre kartoflerne ved 6-8° C for at opretholde deres friteringsegenskaber, ved denne temperatur er det nødvendigt at bruge spirehæmmer på lagret. I projektet vil indgå krydsninger af vildarter, dihaploider og almindelige kartofler, produktion af frøknolde, udvalg i mark og kogetest på de fremkomne kloner, kun kloner som har god friterings farve efter 4° C lagring vil kommer videre. Udvalgene vil foregå over 4-5 år.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Udsendelse af opskriftspjecer.

Stabilitet i sukkerindhold i chipskartofler under lagring.

I projektet følges udviklingen af sukkerindhold i chips-/pulverkartofler under en hel lagerperiode under konstante forhold. I undersøgelsen indgår to forskellige sorter avlet på tre forskellige jordtyper.
Projektleder, Jens Kristian Olsen.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Udvikling af metode til tidlig identificering af kartoffelkloner med lavt sukkerindholder.

Formålet er at afprøve en analysemetode til selektion af kartoffelkloner med lavt sukkerindhold i knoldene allerede efter første års høst af knolde fra frøplanter. I undersøgelsen indgår første års knolde fra 3 familier med potentiale for chips-/pulverproduktion. Undersøgelsen skal vise, om sukkerindholdet i frøknolde kan forudsige chipsegenskaber for en sort avlet under normale markforhold.
Projektleder, Jens Kristian Olsen.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

I 2008 gennemfører LKF Vandel et projekt med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug.

Økologiske bagekartofler

Projektets formål er at gøre danske økologiske kartoffelavlere i stand til målrettet at producere kvalitets bagekartofler, som kan tilfredsstille de skærpede krav, der stilles fra såvel forbrugerne, detailhandlen og cateringmarkedet.
Efter en screening og afprøvning af relevant klon- og sortsmateriale vil der blive gennemført tekniske dyrkningsforsøg, og de afprøvede kloner og sorter testes for bagekvalitet, spiseegenskaber, kogeegenskaber samt for alle relevante almindelige indre og ydre kvaliteter som form og størrelse, øjendybde, skindets glathed og farve m.v. og der vurderes på sorternes mulige anvendelse i henhold til de elementære agronomiske krav herunder også resistenser mod de væsentligste sygdomme.
Herudover lægges de bedste sorter fra projektets første år i markforsøg hos DanOrganic. Her søges at opnå mest mulig viden om jord, klimatiske og andre ydre vilkår for den bedste kvalitet og udbytte af kartofler til bagning.
Det forventes at projektets samlede resultater vil udvikle og introducere mindst en, men optimalt 2-3 sorter, som er særdeles velegnede til specifik produktion af økologiske bagekartofler i Danmark.
Projektet gennemføres i samarbejde med Projekt- og Udviklingskonsulenterne, Landbrugsrådet som bidrager til administration, projektstyring og rapportering.
Projektleder, Jens Kristian Olsen.
Projektet vil blive afrapporteret medio marts 2009.

Jan 10