LKF Vandel

I 2012 gennemfører LKF Vandel 8 projekter med tilskud fra fonde og offentlige myndigheder.

Tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden, 4 projekter:
Forædling for Virus Y resistens. Formålet med projektet er at anvende DNA-markørteknikker til en hurtig og systematisk indkrydsning af virus Y resistens. Resistensen skal findes i et bredt udvalg af eget og udenlandsk forædlingsmateriale med forskellig baggrund. I de sidste 10 år er der blevet kortlagt en række PVY-resistensgener i kartofler. Mange af dem kommer fra vildarter men er allerede krydset ind i tuberosum. Målet er på både kortere og længere sigt at øge andelen af virus Y resistente sorter på markedet. Der er et meget stort problem med virus Y (PVY) i dansk kartoffelavl i øjeblikket, hvor sorter med en middel resistens mod PVY, der under normale omstændigheder ikke ville give problemer, nu har meget høje virustal. På Plantekongres 2010 redegjorde Hectl og Rasmussen for en undersøgelse, der viste, at stort set hele Virus Y-populationen nu består af de nye typer kaldet Y NTN og Y Wilga, der udover udbyttenedgang som de ældre typer også giver knoldsymptomer. Disse typer er desuden mere smitsomme, da de forbliver i bladlusens snabel i længere tid, så lusen kan nå at smitte flere raske planter for hver gang, den suger på en inficeret plante. Der er derfor brug for en hurtig forædlingsindsats for at finde virusresistente sorter. Projektet forløber i 2011-2014. I det første år er der lavet markørundersøgelser af virus Y-resistente sorter i LKFs forædlingsmateriale og lavet nye krydsninger. Genbanken for Kartofler er ligeledes blevet markørscreenet og en del sorter med virusgener fundet. Delresultater for 2011 er afrapporteret til Kartoffelafgiftsfonden og rapporten kan findes på Afgiftsfondens hjemmeside.

Forædling for Mop-topresistens. I 2008 blev der på LKF opdaget en kilde til mop-topresistens, en klon af vildarten Solanum vernei. Vildarten får ikke mop-topvirus, og en krydsningsfamilie (HGIHJS) med denne klon af S. vernei som forælder spalter ud for resistens. Projektet bygger på den vigtige opdagelse, at der findes en egentlig resistens for mop-topvirus og ikke bare tolerance (infektion uden symptomer). Da resistensen er fundet i en vildartkrydsning er det nødvendigt med adskillige tilbagekrydsninger til den almindelige dyrkede kartoffel for at den kan udnyttes. For hver tilbagekrydsning skal sikres, at resistensen ikke tabes. Mop-top angriber meget spredt og det er derfor nødvendigt at smitte flere gange før man kan være sikker på, at en virusfri sort er resistent og ikke bare tilfældigt undsluppet smitte. I projektet gøres det ved at frøplanterne smittes i klimarum. Virusfrit afkom lægges de følgende år i en smittet mark og knoldene herfra testes hvert år. I 2011 blev virusfri frøknolde fra 2010, som er børnebørn af den S.vernei, der er ophav til resistensen, lagt i smitteforsøg i marken. En stor del af det selekterede materiale havde en høj mop-top-virusresistens og går videre til markforsøg 2012. Nye frøplanter blev smittet i klimarummet og de virusfri sorter går ligeledes videre til markforsøg. Projektet løber fra 2010-2014. Delresultater for 2011 er afrapporteret til Kartoffelafgiftsfonden og rapporten kan findes på Afgiftsfondens hjemmeside.

Genbank for kartofler. Genbankens opgave er at vedligeholde gamle sorter, samt nyere forældrelinjer og udenlandske sorter som anses for at have værdifulde egenskaber. Genbanken under Landbrugets Kartoffelfond har eksisteret siden 1950. Sortssamlingen af kartofler går tilbage til LKF's start, og er den eneste større samling af kartoffelmateriale i Danmark. Knap halvdelen af samlingen opbevares som in vitro planter i reagensglas, den anden del dyrkes i insekttæt nethus for at undgå reinfektion med sygdomme. Samlingens sammensætning revurderes hvert år. Det aktuelle antal er knap 500 kloner/sorter. Endvidere findes en samling af Solanum vildarter på 115 kloner fra 41 knoldproducerende vildarter. Der lægges omkring 80 sorter i marken hvert år, heraf er ca 15 gamle historiske navnesorter som opformeres i mindre mængder og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer i den udstrækning, der er knolde til det. Markafprøvningen sker på forskellige sorter hvert år, hvorved alle sorter vil blive vurderet jævnligt. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Projektet er fortløbende. Delresultater for 2011 er afrapporteret til Kartoffelafgiftsfonden og rapporten kan findes på Afgiftsfondens hjemmeside

Tilskud fra GUDP, 1 projekt:

Antimikrobieller proteiner i kartofler, AMPIKAR. Både i konventionel og økologisk produktion rammes smågrise af E. coli diarré i tilknytning til fravænning. Problemet er øget markant efter forbuddet mod brug af antibiotiske vækstfremmere med deraf følgende økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser samt øget terapeutisk brug af antibiotika og risiko for fortsat resistensudvikling blandt patogene bakterier. Alternativer til antibiotika er derfor stærkt påkrævede. Antimikrobielle peptider (AMP) fra kartofler har i nye udenlandske studier vist et signifikant potentiale for at modvirke bl.a. fravænningsdiarré. Formålet med pilotprojektet her er derfor i) at screene for antimikrobiel aktivitet og indhold af AMP i udvalgte, danske kartoffelsorters proteinfraktion for dermed ii) at kunne vurdere, om der er basis for at gå videre med forædling og produktion af lovende kartoffelsorter og frembringe et højværdi produkt fra kartoffelproduktionen til afhjælpning af et akut problem i svineproduktionen og således skabe merværdi og øget bæredygtighed i begge brancher. Den økonomiske konsekvens af fravænningsdiarré ligger i øget dødelighed, nedsat tilvækst samt medicinudgifter; hver procent døde koster 2-3 kr. per produceret gris. Et positivt udfald af pilotprojektet vil indikere, at denne konsekvens kan modvirkes, samt at der på sigt kan udvikles et kartoffel-baseret produkt, der kan medføre øget indtjening for de involverede virksomheder; LKF, forædler af nye kartoffelsorter; KMC, producent af kartoffelprotein som biprodukt til stivelse; DLG, producent af svinefoder samt i sidste ende svineproducenterne. Projektperiode: 2011-2012 Deltagere: Hanne Grethe Kirk, LKF; Ole Højbjerg og Lotte Bach Larsen, AU

Tilskud fra Det Strategiske Forskningsråd, 1 projekt:

MAShed Potato: Moving potato breeding into the post genome era (MASPot). I fremtiden skal landbruget ikke blot producere afgrøder til foder og fødevarer, men også som fornybare udgangsstoffer til energiproduktionen (e.g. bioethanol) og den kemiske industri. For at tilpasse disse behov på det eksisterende landbrugsareal, er der brug for afgrøder med den højest mulige energiproduktion pr. ha. Dette skal vel og mærke ske økonomisk bæredygtigt og med en reduktion af brugen af sprøjtemidler og gødning. For at imødekomme disse udfordringer er detnødvendigt at accelerere udviklingen af nye, forbedrede afgrøder. Afgrøder med lagerorganer placeret i jorden, som kartoffel og sukkerroer, producerer allerede nu dobbelt så meget energi per areal enhedsom korn og majs og er derfor et godt udgangspunkt for videre udvikling. Kartoflens genom er netopblevet kortlagt og det giver nu en mulighed for at accelere kartoffelforædling ved at etablere en Marker Assisted Selection platform til forædling. Dette projekt vil udnytte den enorme DNA sekventeringskraft af Next Generation Sequencing teknologier til at udvikle de novo avlsmarkører for vigtige agronomiske træk med en hidtil uset hastighed, herunder den vigtige sygdomsresistens. Dette projekt vil skabe fundamentet for en moderne genomics-baseret forædling af kartofler og sikre Danmark en ledende plads i udviklingen af nye forbedrede kartoffelsorter. Porjektperiode: 2012-2017 Deltagere: 1. Kåre Lehmann Nielsen, Associate Professor, Aalborg University, Denmark 2. Mads Sønderkær, Assistant Professor, Aalborg University, Denmark 3. Hanne Grethe Kirk, Breeder, LKF-Vandel, Denmark 4. Roald Forsberg, Director of R&D, CLC bio, Denmark

Tilskud fra FødevareErhverv, 2 projekter:

Resistens mod kartoffelskimmel gennem "gene silencing" rettet mod Phytophthora infestans. Sygdommen kartoffelskimmel forårsages af en svampe-lignende mikroorganisme, Phytophthora infestans. Kartoffelskimmel er en af de alvorligste plantesygdomme på verdensplan, og P. infestans og beslægtede arter forårsager også enorme skader på afgrøder som tomat, soja og kakao og senest også på egetræer. Der bruges store mængder sprøjtemidler i kampen mod disse skimmelsygdomme, således sprøjtes kartofler 10 gange så meget som kornafgrøder, primært for at beskytte mod skimmel. I dette projekt vil vi bruge RNAi teknologien til at øge kartoflers modstandskraft overfor P. infestans. RNAi er baseret på en naturlig forsvarsmekanisme i planter og dyr, hvor dobbelt-strenget RNA udløser specifik nedregulering af udvalgte gener. Planter med resistens overfor virus, nematoder og senest insekter er frembragt ved at gensplejse planterne til at producere dobbelt-strenget RNA med homologi til hhv. virus-, nematode- eller insekt-gener. Metoden virker overfor nematoder og insekter, fordi dyrene kan optage RNA fra planter via deres fordøjelsessystem. Helt nye data tyder overraskende på, at RNA produceret i planter også kan påvirke gener i plantepatogene svampe, herunder meldugsvampen. P. infestans er fjernt beslægtet med meldugsvampe, men der er store ligheder mellem disse mikroorganismers måder at angribe og kommunikere med værtsplanten. Vi tror derfor, det vil være muligt at opnå hel eller delvis resistens overfor kartoffelskimmel ved at transformere kartofler med udvalgte P. infestans gener. Projektperiode: 1/1-2010 - 31/12-2012 Deltagere: Merete Albrechtsen, seniorforsker, Aarhus Universitet Bodil Jørgensen, seniorforsker, Aarhus Universitet Hanne Grethe Kirk, forædler, Landbrugets Kartoffelfond Alexander Schulz, professor, Københavns Universitet

Øget vandudnyttelseseffektivitet i kartofler ved præcisionsforædling og gen-modifikation. Klimaforandringerne i verden udgør et stigende problem for landbruget. Stigende temperaturerne og aftagende nedbørsmængder truer afgrødernes udbytte som følge af tørke. Kartofler er specielt udsatte, da deres rodnet er sparsomt. Dette projektforslag sigter derfor mod at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og som kan udnytte det vand de optager mere effektivt, og dermed give samme mængde udbytte ved et lavere vandforbrug. At dette er muligt at opnå, har forskerne bag projektet demonstreret vha. RDdrypvandingsmetoden, der inducerer kartoflernes eget hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger og reducere fordampningen med ca. 20%. Forskerne har også udviklet en fysiologisk model, der beskriver indflydelsen af de miljøfaktorer, bl.a. luftfugtighed, der påvirker kartoflens vandudnyttelse. I projektet foretages en identifikation af de specifikke dele af den genetiske arvemasse, der påvirker plantens vandudnyttelse i forhold til de enkelte miljøfaktorer. Parametre i den fysiologiske model vil blive fastlagt for hver enkelt linje i en forædlingspopulation, der bliver genetisk kortlagt vha. moderne DNAteknikker. Kombineres disse informationer vil det være muligt at udvikle både genmodificerede planter og kartofler til økologisk avl, som er i stand til at udnytte vandet bedre. Dette vil være en fremadrettet udvikling, der tilpasser sig klimaforandringerne og er til gavn for den danske kartoffelindustri samt forbrugerne og samtidig har store internationale perspektiver. Projektperiode: 1/1-2010 - 31/12-2012 Deltagere: Mathias Neumann Andersen, Seniorforsker, Århus Universitet Fulai Liu, Lektor, Københavns Universitet Kåre Lehmann Nielsen, Lektor, Ålborg Universitet Hanne Grethe Kirk, Forædlingsleder, Landbrugets Kartoffelfond (LKF)

5 projekter i 2011 med tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden:

Forædling for Virus Y resistens. Formålet med projektet er at anvende DNA-markørteknikker til en hurtig og systematisk indkrydsning af virus Y resistens. Resistensen skal findes i et bredt udvalg af eget og udenlandsk forædlingsmateriale med forskellig baggrund. I de sidste 10 år er der blevet kortlagt en række PVY-resistensgener i kartofler. Mange af dem kommer fra vildarter men er allerede krydset ind i tuberosum. Målet er på både kortere og længere sigt at øge andelen af virus Y resistente sorter på markedet. Der er et meget stort problem med virus Y (PVY) i dansk kartoffelavl i øjeblikket, hvor sorter med en middel resistens mod PVY, der under normale omstændigheder ikke ville give problemer, nu har meget høje virustal. På Plantekongres 2010 redegjorde Hectl og Rasmussen for en undersøgelse, der viste, at stort set hele Virus Y-populationen nu består af de nye typer kaldet Y NTN og Y Wilga, der udover udbyttenedgang som de ældre typer også giver knoldsymptomer. Disse typer er desuden mere smitsomme, da de forbliver i bladlusens snabel i længere tid, så lusen kan nå at smitte flere raske planter for hver gang, den suger på en inficeret plante. Der er derfor brug for en hurtig forædlingsindsats for at finde virusresistente sorter. Projektet forløber i 2011-2014. Afrapporteres med delresultater i marts 2012.

Forædling for Mop-topresistens I 2008 blev der på LKF opdaget en kilde til mop-topresistens, en klon af vildarten Solanum vernei. Vildarten får ikke mop-topvirus, og en krydsningsfamilie (HGIHJS) med denne klon af S. vernei som forælder spalter ud for resistens. Projektet bygger på den vigtige opdagelse, at der findes en egentlig resistens for mop-topvirus og ikke bare tolerance (infektion uden symptomer). Da resistensen er fundet i en vildartkrydsning er det nødvendigt med adskillige tilbagekrydsninger til den almindelige dyrkede kartoffel for at den kan udnyttes. For hver tilbagekrydsning skal sikres, at resistensen ikke tabes. LKF lavede i 2009 for egen regning et antal tilbagekrydsninger på de mest resistente sorter i HGIHJS-krydsningsfamilien, der er 50% vildart, så der er frø til såning i 2010. Det betyder, at man i et 5-års projekt kan nå at udvælge afkommet for virusresistens og agronomiske egenskaber og derpå lave en ny runde af tilbagekrydsninger. Mop-top angriber meget spredt og det er derfor nødvendigt at smitte flere gange før man kan være sikker på, at en virusfri sort er resistent og ikke bare tilfældigt undsluppet smitte. I projektet gøres det ved at frøplanterne smittes i klimarum. Virusfrit afkom lægges de følgende år i en smittet mark og knoldene herfra testes hvert år. Screening vha. PCR i 2010 har givet et antal potentielle kloner, der testes i mark 2011. Projektet løber fra 2010-2014. Afrapporteres med delresultater i marts 2012.

Genbank for kartofler Genbankens opgave er at vedligeholde gamle sorter, samt nyere forældrelinjer og udenlandske sorter som anses for at have værdifulde egenskaber. Genbanken under Landbrugets Kartoffelfond har eksisteret siden 1950. Sortssamlingen af kartofler går tilbage til LKF's start, og er den eneste større samling af kartoffelmateriale i Danmark. Knap halvdelen af samlingen opbevares som in vitro planter i reagensglas, den anden del dyrkes i insekttæt nethus for at undgå reinfektion med sygdomme. Samlingens sammensætning revurderes hvert år. Det aktuelle antal er knap 500 kloner/sorter. Endvidere findes en samling af solanum vildarter på 115 kloner fra 41 knoldproducerende vildarter. Der lægges rundt 80 sorter i marken hvert år heraf er omkring 15 gamle navnesorter - herigennem vil sorterne blive vurderet jævnligt. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Historiske sorter i Genbankens opformeres i mindre mængder og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer i den udstrækning, der er knolde til det. Resultater publiceres medio marts 2012.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens i kartofler. Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde. I projektet anvendes nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. For at sikre en optimal kobling mellem høj skimmelresistens og øvrige nødvendige kvalitets- og dyrkningsegenskaber, vil vi også lave krydsninger mellem de udvalgte sorter og kloner med nye resistenskilder til skimmel og et udvalg af eget og andre forædleres bedste forædlingsmateriale og sorter. Projektets samlede forløb er fra 2008-2011. Afrapporteres medio marts 2012.

Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida. Formålet er at udvikle nye kartoffel sorter/linjer som har resistens mod nematoderne Globodera pallida race 2 og 3. Samtidig ønskes en god resistens mod knold- og topskimmel. Vi sørger at udnytte flere kilder til resistens. De fleste resistenskilder er forbundet med negative egenskaber mht. dyrkning eller kvalitet. Derudover vil vi i kombination med nematoderesistensen bevare eller forbedre dyrknings egenskaber og kvaliteter mht. brug til spise, stivelse eller pommes frites. Globodera pallida race 2 og 3 er således nu et problem i tyske og hollandske dyrknings områder for stivelseskartofler og angreb medfører store udbyttetab, hvis resistens ikke er tilstede i sorten. Ligeledes udgør G. pallida et problem i UK, og er et potentielt problem for danske avl. Det er derfor nødvendigt at arbejde på introduktionen af resistens mod disse nematode-typer, især i stivelsessorter, men også for sorter til Pommes frites, for at være på forkant med udviklingen. Det vil altid være ønskeligt at udvikle nye danske sorter, som har en kvalitet så de også kan have potentiale på flere markeder end kun det danske. Projektets samlede forløb er over årene 2009-2012. Afrapporteres med del-resultater medio marts 2012. Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens i kartofler Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde. I projektet anvendes nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. For at sikre en optimal kobling mellem høj skimmelresistens og øvrige nødvendige kvalitets- og dyrkningsegenskaber, vil vi også lave krydsninger mellem de udvalgte sorter og kloner med nye resistenskilder til skimmel og et udvalg af eget og andre forædleres bedste forædlingsmateriale og sorter. Projektets samlede forløb er fra 2008-2011. Afrapporteres medio marts 2012.

Projekter i 2010

Forædling for Virus Y resistens. Formålet med projektet er at anvende DNA-markørteknikker til en hurtig og systematisk indkrydsning af virus Y resistens. Resistensen skal findes i et bredt udvalg af eget og udenlandsk forædlingsmateriale med forskellig baggrund. Målet er på både kortere og længere sigt at øge andelen af virus Y resistente sorter på markedet.
Der er et meget stort problem med virus Y (PVY) i dansk kartoffelavl i øjeblikket, hvor sorter med en middel resistens mod PVY, der under normale omstændigheder ikke ville give problemer, nu har meget høje virustal. På Plantekongres 2010 redegjorde Hectl og Rasmussen for en undersøgelse, der viste, at stort set hele Virus Y-populationen nu består af de nye typer kaldet Y NTN og Y Wilga, der udover udbyttenedgang som de ældre typer også giver knoldsymptomer. Disse typer er desuden mere smitsomme, da de forbliver i bladlusens snabel i længere tid, så lusen kan nå at smitte flere raske planter for hver gang, den suger på en inficeret plante. Problemets omfang hænger desuden sammen med de varme forårsmåneder, der har været de seneste år. Engelske undersøgelser har vist, at for hver 1 grad, temperaturen i januar og februar stiger, flyver ferskenbladlusene 14 dage tidligere. Der er ikke lavet tilsvarende danske undersøgelser, men man må antage, at der gælder en lignende sammenhæng.
Der er derfor brug for en hurtig forædlingsindsats for at finde virusresistente sorter.
I de sidste 10 år er der blevet kortlagt en række PVY-resistensgener i kartofler. Mange af dem kommer fra vildarter men er allerede krydset ind i tuberosum. Afrapporteres med delresultater i marts 2011.

Forædling for Mop-topresistens I 2008 blev der på LKF opdaget en kilde til mop-topresistens, en klon af vildarten Solanum vernei. Vildarten får ikke mop-topvirus, og en krydsningsfamilie (HGIHJS) med denne klon af S. vernei som forælder spalter ud for resistens. Projektet bygger på den vigtige opdagelse, at der findes en egentlig resistens for mop-topvirus og ikke bare tolerance (infektion uden symptomer). Da resistensen er fundet i en vildartkrydsning er det nødvendigt med adskillige tilbagekrydsninger til den almindelige dyrkede kartoffel for at den kan udnyttes. For hver tilbagekrydsning skal sikres, at resistensen ikke tabes. LKF lavede i 2009 for egen regning et antal tilbagekrydsninger på de mest resistente sorter i HGIHJS-krydsningsfamilien, der er 50% vildart, så der er frø til såning i 2010. Det betyder, at man i et 5-års projekt kan nå at udvælge afkommet for virusresistens og agronomiske egenskaber og derpå lave en ny runde af tilbagekrydsninger. Mop-top angriber meget spredt og det er derfor nødvendigt at smitte flere gange før man kan være sikker på at en virusfri sort er resistent og ikke bare tilfældigt undsluppet smitning. I projektet gøres det ved at frøplanterne smittes i klimarum. Virusfrit afkom lægges de følgende år i en smittet mark og knoldene herfra testes hvert år. Afrapporteres med delresultater i marts 2011.

Genbank for kartofler
Genbankens opgave er at vedligeholde gamle sorter, samt nyere forældrelinjer og udenlandske sorter som anses for at have værdifulde egenskaber. Genbanken under Landbrugets Kartoffelfond har eksisteret siden 1950. Sortssamlingen af kartofler går tilbage til LKFs start, og er den eneste større samling af kartoffelmateriale i Danmark.
Knap halvdelen af samlingen opbevares som in vitro planter i reagensglas, den anden del dyrkes i insekttæt nethus for at undgå reinfektion med sygdomme. Sorterne i genbanken vurderes hvert år og der udskiftes årligt 10-15 sorter/kloner, det aktuelle antal sorter er ca. 510 kloner/sorter. Endvidere findes en samling af solanum vildarter 113 kloner fra 41 knoldproducerende vildarter.
Der lægges ca. 84 sorter i marken hvert år heraf er 15 gamle navnesorter (udsendes til museer mm.), på denne måde bliver alle sorter blive vurderet hver 5 år. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Genbankens sorter opformeres og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer.
Afrapporteres medio marts 2011

Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida
Formålet er at udvikle nye kartoffel sorter/linjer som har resistens mod nematoderne Globodera pallida race 2 og 3 og samtidig god resistens mod knold- og topskimmel.
Derudover vil vi i kombination med nematoderesistensen bevare eller forbedre dyrknings egenskaber og kvaliteter på andre områder. Hovedvægten i projektet lægges på stivelsessorter, da det er i dette segment, hvor problemerne er størst pga. af det traditionelt korte sædskifte hos stivelseskartoffelavlere.
Globodera pallida race 2 og 3 er således nu et stort problem i tyske og hollandske dyrknings områder for stivelseskartofler og angreb medfører store udbyttetab. Det er derfor nødvendigt at arbejde på introduktionen af resistens mod disse nematode-typer, især i stivelsessorter, men også for sorter til Pommes frites, for at være på forkant med udviklingen. Det vil altid være ønskeligt at udvikle nye danske sorter, som har en kvalitet så de også kan have potentiale på flere markeder end kun det danske. Derudover forudser vi, at der med tiden vil opstå lignende problemer med Globodera pallida i den danske kartoffeldyrkning.
Afrapporteres medio marts 2011.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens i kartofler
Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde.
I projektet anvendes nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. For at sikre en optimal kobling mellem høj skimmelresistens og øvrige nødvendige kvalitets- og dyrkningsegenskaber, vil vi også lave krydsninger mellem de udvalgte sorter og kloner med nye resistenskilder til skimmel og et udvalg af eget og andre forædleres bedste forædlingsmateriale og sorter.
Afrapporteres medio marts 2011.

Udsendelse af opskriftspjecer.
Til distribution af de opskriftspjecer med kartoffelretter yder Kartoffelafgiftsfonden et tilskud til dækning af forsendelsesomkostninger. Pjecerne sendes på bestilling til uddannelsesinstitutioner, private mv.

LKF Vandel udfører desuden også projekt med vandudnyttelse og kartoffelskimmel i 2010.

Øget vandudnyttelseseffektivitet i kartofler ved præcisionsforædling og genmodifikation. Klimaforandringerne i verden udgør et stigende problem for landbruget. Stigende temperaturer og aftagende nedbørsmængder truer afgrødernes udbytte som følge af tørke. Kartofler er specielt udsatte, da deres rodnet er sparsomt. Dette projektforslag sigter derfor mod at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og som kan udnytte det vand de optager mere effektivt, og dermed give samme mængde udbytte ved et lavere vandforbrug. At dette er muligt at opnå, har forskerne bag projektet demonstreret vha. PRD drypvandingsmetoden, der inducerer kartoflernes eget hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger og reducere fordampningen med ca. 20%. Forskerne har også udviklet en fysiologisk model, der beskriver indflydelsen af de miljøfaktorer, bl.a. luftfugtighed, der påvirker kartoflens vandudnyttelse. I projektet foretages en identifikation af de specifikke dele af den genetiske arvemasse, der påvirker plantens vandudnyttelse i forhold til de enkelte miljøfaktorer. Parametre i den fysiologiske model vil blive fastlagt for hver enkelt linje i en forædlingspopulation, der bliver genetisk kortlagt vha. moderne DNAteknikker. Kombineres disse informationer vil det være muligt at udvikle både genmodificerede planter og kartofler til økologisk avl, som er i stand til at udnytte vandet bedre. Dette vil være en fremadrettet udvikling, der tilpasser sig klimaforandringerne og er til gavn for den danske kartoffelindustri samt forbrugerne og samtidig har store internationale perspektiver. Se endvidere beskrivelse af projektet hos Aarhus Universitet, Foulum.

Resistens mod kartoffelskimmel gennem "gene silencing" rettet mod Phytophtora infestans. Sygdommen kartoffelskimmel forårsages af en svampe-lignende mikroorganisme, Phytophthora infestans. Kartoffelskimmel er en af de alvorligste plantesygdomme på verdensplan, og P. infestans og beslægtede arter forårsager også enorme skader på afgrøder som tomat, soja og kakao og senest også på egetræer. Der bruges store mængder sprøjtemidler i kampen mod disse skimmelsygdomme, således sprøjtes kartofler 10 gange så meget som kornafgrøder, primært for at beskytte mod skimmel. I dette projekt vil vi bruge RNAi teknologien til at øge kartoflers modstandskraft overfor P. infestans. RNAi er baseret på en naturlig forsvarsmekanisme i planter og dyr, hvor dobbelt-strenget RNA udløser specifik nedregulering af udvalgte gener. Planter med resistens overfor virus, nematoder og senest insekter er frembragt ved at gensplejse planterne til at producere dobbelt-strenget RNA med homologi til hhv. virus-, nematode- eller insekt-gener. Metoden virker overfor nematoder og insekter, fordi dyrene kan optage RNA fra planter via deres fordøjelsessystem. Helt nye data tyder overraskende på, at RNA produceret i planter også kan påvirke gener i plantepatogene svampe, herunder meldugsvampen. P. infestans er fjernt beslægtet med meldugsvampe, men der er store ligheder mellem disse mikroorganismers måder at angribe og kommunikere med værtsplanten. Vi tror derfor, det vil være muligt at opnå hel eller delvis resistens overfor kartoffelskimmel ved at transformere kartofler med udvalgte P. infestans gener.

I 2009 gennemførte LKF Vandel 7 projekter med tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden:

Resistens mod Mop-top virus
Mop-top (Potato Mop-top Virus, PMTV) er et jordbåret virus, der overføres med svampen pulverskurv (Spongospora subterranea). Symptomerne på virusinfektionen er rustfarvede ringe og buer i knoldene.
Indtil nu er der fundet tolerance mod viruset men aldrig resistens. Tolerance betyder, at planterne kan inficeres med viruset og overføre det til nye arealer uden at vise symptomer, resistens at viruset ikke opformeres i planten.
Som noget helt nyt er der på LKF fundet resistens mod mop-top virus i en krydsning mellem vildarten S.vernei og S.tuberosum. Projektet går ud på at undersøge denne resistens nærmere og studere dens nedarvning for at kunne udnytte den i forædling af nye mop-topresistente sorter.
Projektet omfatter følgende arbejdsopgaver:
1. lave resistensafprøvninger ved smitning med mop-top i klimarum
2. teste DNA fra krydsningsfamilien med et standardsæt på 53 mikrosatellitter (SSR), der bruges på LKF.
3. Lave en forbedret genetisk kortlægning og QTL-beregning

Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel og Louise Bach Jensen, Århus Universitet.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Knap halvdelen af samlingen opbevares in vitro som sunde meristemplanter, den anden del dyrkes i insekttæt nethus for at undgå reinfektion med sygdomme. Sorterne i genbanken vurderes hvert år og der udskiftes ca. 10-15 sorter/kloner hvert år,det aktuelle antal sorter er pr 01-01-2009 515 kloner /sorter. Endvidere findes en samling af solanum vildarter 113 kloner fra 41 knoldproducerende vildarter.

Der lægges ca. 84 sorter i marken hvert år heraf er 15 gamle navnesorter (udsendes til museer mm.), på denne måde bliver alle sorter blive vurderet hver 5 år. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer. Genbankens sorter opformeres og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010

Kartoffellinier med høj chips-/friteringskvalitet efter 4°C lagring

Formålet er at udvikle kartoffel sorter/linjer som kan lagres ved 4°C uden at deres chips-/friteringskvalitet forringes, og samtidig forbedre eller bevare disse liniers dyrknings- egenskaber og kvaliteter på andre områder

Opbevares kartofler ved lavere temperaturer end 6-7 grader, vil der dannes sukker i knoldene. Dette sukker vil medføre mørkfarvning af friterede produkter så som chips og pommes frites. I de fleste produkter baseret på pulver eller flakes vil sukker også være et tilsvarende problem. Derfor opbevares kartofler til disse forarbejdnings-industrier ved 6,5-8 ^oC. Ved disse temperaturer vil kartoflerne dog begynde at spire i løbet af vinteren, og for at modvirke dette bruges spirehæmmende midler på lagrene.

Derfor er der et stor behov for at udvikle sorter, som kan lagres ved lavere temperaturer (4 ^oC) uden at danne sukkerstoffer.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010

Kartofler med særlig stivelseskvalitet.
Formål er at udvikle sorter/linjer af stivelseskartofler som har en særlig god sammensætning af stivelsen (indirekte målt via fosfatindholdet i stivelsen) og samtidig bevare/forbedre dyrknings-egenskaber og kvaliteter som, virus-, skimmel- og Pallida- resistens.

Producenterne af kartoffelstivelse har interesse i stivelse med andre vikositetsegenskaber end den som naturligt findes i traditionelle stivelses kartoffelsorter. Modificeret stivelse bliver i dag fremstillet teknisk/kemisk hos producenterne, hvilket belaster miljøet dels med kemikalieanvendelse, dels med et stort forbrug af vand og energi. En produktion af en naturlig stivelse med særlige egenskaber ville være at foretrække – og ville kunne erstatte eller supplere noget af det modificerede stivelse.

Med projektet er der også potentiale for at skabe nye sorter med ændret amylose/ amylo-pektinfordeling af naturlig vej, hvilket på sigt kan konkurrere med de GMO-sorter skabt ved gensplejsning, hvoraf vi netop nu ser de første afprøvninger i udlandet. Sådanne nye typer vil kunne blive af stor betydning for en dansk produktion af kartoffelbaseret specialstivelse.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida

Formålet er at udvikle nye kartoffel sorter/linjer som har resistens mod nematoderne Globodera pallida race 2 og 3 og samtidig god resistens mod knold- og topskimmel.

Derudover vil vi i kombination med nematoderesistensen bevare eller forbedre ønskede gode dyrknings egenskaber og kvaliteter på andre områder. Hovedvægten i projektet lægges på stivelsessorter, da det er i dette segment, hvor problemerne er størst pga. af det traditionelt korte sædskifte hos stivelseskartoffelavlere.

Globodera pallida race 2 og 3 er således nu et stort problem i tyske og hollandske dyrknings områder for stivelseskartofler og angreb medfører store udbyttetab. Det er derfor nødvendigt at arbejde på introduktionen af resistens mod disse nematode-typer, især i stivelsessorter, men også for sorter til Pommes frites, for at være på forkant med udviklingen. Det vil altid være ønskeligt at udvikle nye danske sorter, som har en kvalitet så de også kan have potentiale på flere markeder end kun det danske. Derudover forudser vi, at der med tiden vil opstå lignende problemer med Globodera pallida i den danske kartoffeldyrkning.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens i kartofler

Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde.

Vi vil i projektet anvende nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. For at sikre en optimal kobling mellem høj skimmelresistens og øvrige nødvendige kvalitets- og dyrkningsegenskaber, vil vi også lave krydsninger mellem de udvalgte sorter og kloner med nye resistenskilder til skimmel og et udvalg af eget og andre forædleres bedste forædlingsmateriale og sorter.

Projektansvarlig: Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Projektets formål er at undersøge udvalgte spisekartoffelsorters reaktion på tørkestress ved at analysere indhold og variation af en lang række bioaktive stoffer, såkaldte sekundære metabolitter eller sekundærstoffer. Derudfra vil vi vurdere stoffernes betydning i forhold til kvalitet og sundhed af knoldene samt for plantens resistens overfor skadegørere.

Det er kendt, at der findes et stort antal forskellige aktivstoffer i kartoffel, men kun få er godt beskrevet. Projektet vil screene for stoffer, der kan have betydning for i forhold til knoldenes kvalitet, sundhed og ernæring, og stoffer som kan være enten positive eller negative i forhold til plantens forsvarsmekanismer mod sygdomme og skadedyr.

Der vælges seks spisesorter med forskellig genetisk baggrund for at få en god variation. Planterne dyrkes hhv. under normale forhold og under tørkestress. Der udtages prøver løbende af både blade og knolde, der analyseres med avancerede kemiske metoder for deres indhold af naturstoffer.

Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel og Sabine Ravnskov, Århus Universitet.
Resultater afrapporteres medio marts 2010.

Udsendelse af opskriftspjecer.

Til distribution af de opskriftspjecer med kartoffelretter yder Kartoffelafgiftsfonden et tilskud til dækning af forsendelsesomkostninger. Pjecerne sendes på bestilling til uddannelsesinstitutioner, private mv.

I 2008 gennemførte LKF Vandel 7 projekter med tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden:

Genbank for kartofler, supplering og vedligeholdelse

Genbankens opgave er at vedligeholde gamle sorter, samt nye forældrelinjer og udenlandske sorter som anses for at have værdifulde egenskaber. Genbankens sorter opformeres og udleveres til interesserede museer, forskere og privat personer. Der lægges ca. 84 sorter i marken hvert år heraf er 15 gamle navnesorter (udsendes til museer mm.), på denne måde bliver alle sorter bliver vurderet hver 5 år. Vurderingen sker på både deres agronomiske og kvalitets karakterer.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens

Projektet vil anvende nye kilder til skimmelresistens fra både vildarter og andre dyrkede solanum arter for at introducere nye resistenskilder, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som alle europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger mellem eksisterende kommercielle sorter og øvrigt forædlingsmateriale. Formålet er at udvikle nye sorter og krydsningslinier af kartofler med høj resistens mod skimmel på både top og knolde.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Forældrelinier med særlig stivelseskvalitet

Udvikling af sorter/linjer af stivelseskartofler med særlige stivelsessammensætninger. I øjeblikket modificeres en stor del af stivelsesproduktionen, hvilket belaster miljøet dels med kemikalieanvendelse, dels med et stort forbrug af vand og energi. Projektperioden vil være 4 år. I projektet vil indgå både tertaploide og dihaploide linjer,og vil omfatte krydsninger på begge niveauer, udvalget vil foregå både i mark og via tests, ud over stivelsessammensætningen vil der også blive lagt vægt på andre vigtige egenskaber og der vil blive indkrydset resistens mod både kartoffelskimmel og Globodea pallida.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Kartoffellinier med høj chip-/friteringskvalitet efter 4 graders lagring.

Formålet med projektet er at lave chips og pommesfrites sorter som kan lagres ved 4° C uden at deres friteringsegenskaber ødelægges. I dag er man nød til at lagre kartoflerne ved 6-8° C for at opretholde deres friteringsegenskaber, ved denne temperatur er det nødvendigt at bruge spirehæmmer på lagret. I projektet vil indgå krydsninger af vildarter, dihaploider og almindelige kartofler, produktion af frøknolde, udvalg i mark og kogetest på de fremkomne kloner, kun kloner som har god friterings farve efter 4° C lagring vil kommer videre. Udvalgene vil foregå over 4-5 år.
Projektleder, Jens-Peter Nepper.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Udsendelse af opskriftspjecer.

Stabilitet i sukkerindhold i chipskartofler under lagring.

I projektet følges udviklingen af sukkerindhold i chips-/pulverkartofler under en hel lagerperiode under konstante forhold. I undersøgelsen indgår to forskellige sorter avlet på tre forskellige jordtyper.
Projektleder, Jens Kristian Olsen.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

Udvikling af metode til tidlig identificering af kartoffelkloner med lavt sukkerindholder.

Formålet er at afprøve en analysemetode til selektion af kartoffelkloner med lavt sukkerindhold i knoldene allerede efter første års høst af knolde fra frøplanter. I undersøgelsen indgår første års knolde fra 3 familier med potentiale for chips-/pulverproduktion. Undersøgelsen skal vise, om sukkerindholdet i frøknolde kan forudsige chipsegenskaber for en sort avlet under normale markforhold.
Projektleder, Jens Kristian Olsen.
Resultater afrapporteres medio marts 2009.

I 2008 gennemfører LKF Vandel et projekt med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug.

Økologiske bagekartofler

Projektets formål er at gøre danske økologiske kartoffelavlere i stand til målrettet at producere kvalitets bagekartofler, som kan tilfredsstille de skærpede krav, der stilles fra såvel forbrugerne, detailhandlen og cateringmarkedet.
Efter en screening og afprøvning af relevant klon- og sortsmateriale vil der blive gennemført tekniske dyrkningsforsøg, og de afprøvede kloner og sorter testes for bagekvalitet, spiseegenskaber, kogeegenskaber samt for alle relevante almindelige indre og ydre kvaliteter som form og størrelse, øjendybde, skindets glathed og farve m.v. og der vurderes på sorternes mulige anvendelse i henhold til de elementære agronomiske krav herunder også resistenser mod de væsentligste sygdomme.
Herudover lægges de bedste sorter fra projektets første år i markforsøg hos DanOrganic. Her søges at opnå mest mulig viden om jord, klimatiske og andre ydre vilkår for den bedste kvalitet og udbytte af kartofler til bagning.
Det forventes at projektets samlede resultater vil udvikle og introducere mindst en, men optimalt 2-3 sorter, som er særdeles velegnede til specifik produktion af økologiske bagekartofler i Danmark.
Projektet gennemføres i samarbejde med Projekt- og Udviklingskonsulenterne, Landbrugsrådet som bidrager til administration, projektstyring og rapportering.
Projektleder, Jens Kristian Olsen.
Projektet vil blive afrapporteret medio marts 2009.

Jan. 12