LKF Vandel

 

Udstilling i Holland
LKF Vandel udstiller kartofler i Holland den 5. og 6. november 2009. Udstillingen er åben fra 9 til 17 på adressen Caf'e / Resturant "Het Poortershuys", Graaf Florisstraat 24, 8312 AX Creil.  

Jubilæum 
Forsøgsleder, Jens Ole Madsen har den 1. oktober 2009 aktivt deltaget i sortsudviklingen gennem 30 år på Forædlingsstationen i Vandel. I den mellem liggende periode er de nuværende navnesorter fra Forædlingsstationen blevet sortslistet lige fra Sava i 19981 til Mette i 2008.      

LKF deltog på kartoffeldagen i Sunds den 4 august 2009 med et udvalg af navnesorter og nye sorter, der er i den sidste del af evalueringen før der tages stilling til, om de skal ansøges optaget på sortslisten. 

I demoparcellerne indgik både sorter til spise, stivelse, chips, pulver og pommes frittes. Blandt de nye kan nævnes Royal (pommes frites), Mette (spise) Senna (rød spise) , Odin (stivelse), Polaris (pulver).

 

Direktørskifte hos Landbrugets Kartoffelfond i Vandel.

Lars Buch har valgt at søge nye udfordringer efter 7 år i stillingen som direktør for Landbrugets Kartoffelfond i Vandel, og han tiltræder en stilling som Erhvervschef hos Varde Erhvervs- og Turistråd den 1. februar.

Vi er kede af at Lars har valgt at rejse” siger bestyrelsesformand Martin Arvad, ” men samtidig vil vi gerne takke Lars for hans indsats. Vi er meget tilfredse med, at der nu er skabt et rigtig godt samarbejde mellem LKF, Danespo og KMC, og at der er flere lovende sorter på vej til KMCs avlere fra forædlingsstationen i Vandel. Især Polaris ser lovende ud til pulverfabrikken i Brande og Joker ser ud til at kunne blive en ny topsort til stivelses-produktionen”.

Også direktør Steen Bitsch fra Danespo beklager Lars Buchs afrejse, men ser alligevel positivt på forædlingsstationens fremtid. ”Vi ser nu resultaterne af de nye sorters indmarch på markederne. Verdens største pommes frites producent har netop valgt at introducere Vandelsorten Royal i sin produktion i Europa, og de ønsker at afprøve den i alle verdensdele for en mulig produktion der. Spisesorten Ballerina vinder frem i Tyskland, og senest er der indgået aftale om produktion af sorten hos en hollandsk supermarkedskæde. Også flere andre nye sorter viser gode takter og velkendte sorter som Folva og Fakse vinder fortsat nye markedsandele”.

Hos Landbrugets Kartoffelfond har en samlet bestyrelse konstitueret Jens Kristian Ege Olsen som ny daglig leder, og man vil nu igangsætte en allerede besluttet strategiproces for at revurdere fremtidsplanerne. Jens Kristian er 49 år, og har været ansat som forædler ved LKF siden 2003. Han har før den tid arbejdet hos Danisco Seed i 16 år som forædler af flere afgrøder og i salgsfunktionen ved Danisco Seed. Senest inden tiltrædelsen ved LKF Vandel var Jens Kristian dyrkningskonsulent ved Danisco Sugar i 2 år.

Jeg er glad for at LKF har så gode fremtidsudsigter, og jeg er sikker på, man i både dansk og international kartoffelavl i fremtiden vil se meget mere til sorterne fra Vandel” slutter Martin Arvad.

På bestyrelsens vegne
Formand Martin Arvad.

 

Sortsudstilling 30. november - 1. december 2006

De sidste resultater diskuteres af forædlerne før åbning af udstillingen. 

I udstillingen indgår 15 chipssorter, 67 spisesorter hvoraf flere er velegnet til pommes frites samt 16 stivelsessorter.

 

 


Kartoflen er fortsat sund !
Ernæringsrådet slår nu fast, at den kendte kostpyramide fortsat gælder.

Den amerikanske ernæringsforsker Walter Willett stillede i 2003 spørgsmål ved, om det nu også var de rigtige råd om forebyggelsen af kroniske sygdomme, der blev givet i den traditionelle kostpyramide, og han præsenterede sin; omvendte kostpyramide; som et nyt og bedre alternativ.

Forskellen mellem de to kostpyramider er, at den traditionelle anbefaler at spise begrænset af fedtrig- og meget af kulhydratrig mad som brød, kartofler, pasta og ris, hvorimod man i den omvendte kostpyramide anbefales at spise meget fedt (fra planteolier) og kun meget lidt kulhydrater fra brød, kartofler, pasta og ris.

Også den amerikanske slankeekspert Robert Atkins anbefalede i sin slankekur "Atkins kuren" at indtage store mængder fedt og gerne meget protein, men kun meget små mængder kulhydrat.
Ernæringsrådet har nu færdiggjort en rapport, som vurderer den videnskabelige baggrund for den omvendte kostpyramide.

Ernæringsrådet konkluderer, at der ikke findes videnskabeligt belæg for at vende den nuværende kostpyramide på hovedet. De præciserer derimod, at det fortsat er vigtigt at nedsætte kostens indhold af mættet fedt. Det anbefales at indtage umættet vegetabilsk fedt på bekostning af mættet fedt, men ikke på bekostning af kulhydratrige fødevarer som kartofler, ris, pasta og fiberrigt brød.

I dagbladet Børsen mandag den 21. februar 2005 udtaler Ernæringsrådets formand Bjørn Richelsen "Vi har ikke fundet nogen som helst dokumentation for at kartoflen, som vi indtager den her i Norden, f.eks. kogt til aftensmaden, er forbundet med nogen form for helbredsrisiko. De få studier, der foreligger, tyder på det modsatte, nemlig en forebyggende effekt over for hjerte-kar-sygdomme".



Læs mere på Ernæringsrådets hjemmeside www.ernaeringsraadet.dk

Ruster kartofler?
Kartofler under test for Mopt-top modtagelighed, marts 2005 Det gør de næppe, men de kan få symptomer med rustfarvede pletter eller ringe i kødet. En laboratoriemetode til test af sorternes modtagelighed for Moptop er under udvikling hos LKF. Midt under vinterens kulde blev et nyt hold sorter plantet til afprøvning under kunstig belysning i et vækstrum.

Symptomerne på moptop efter test i vækstrum viser sig som mørkebrune ringe i knoldenes hud.
Læs mere under rustprojekter

Knolde af Nicola og Estima

I Norge findes en forsøgsmark i Jæren hvor knolde med mop-top er udlagt i forsøg. Marken ligger i nærheden af Stavanger i et køligt og fugtigt klima, som fremmer udviklingen af symptomer på toppen. Et typisk billede er at kun nogle af stænglerne er angrebet. De har en tæt lav vækst, og bladene får v-formerede brune pletter.

Jæren aug. 2005  V formen starter som gule aftegninger på bladet, Jæren aug. 2005