LKF
Vandel
Resistensudvikling med dihaploider kartofler.
Formålet med projektet er at forenkle forædlingen af nye kartoffelsorter og at opkoncentrere resistens- og kvalitetsegenskaber i disse. Der krydses og udsås ca. 2000 frøplanter årligt, som udvælges over 6 år. Der lægges vægt på skimmel-, virus-, rust-, og nematoderesistens, stivelseskvalitet og chipsegnethed efter lagring ved 4C
Almindelige kartofler er tetraploide og har 2n = 4x = 48 kromosomer, det vil sige at hver egenskab er styret af 4 sæt gener, derfor er det meget vanskeligt ud fra de to forældre at forudsige afkommets egenskaber. Ved at halvere kromosomtallet og lave grundforædlingen med dihaploider, som kun har 24 kromosomer lettes udvælgelsen. Udspaltningen er mere simpel ( kun to sæt gener), og der vil være større forskel mellem afkommet. Det halverede kromosomtal giver desuden bedre mulighed for at bruge flere vilde Solanum arter f.eks. med resistens mod skimmel. De fleste vilde Solanum arter har et kromosomtal som svarer til dihaploiderne og kan krydses direkte med disse. Dihaploider kan frembringes ved følgende metoder: Støvknapkultur hvor støvknapper fra almindelige kartoffelsorter dyrkes på kunstige næringsmedier med diverse plantehormoner, hvorved det er muligt at få enkelte pollenkorn til at danne nye planter. Disse planter vil så være dihaploide, da kromosomtallet i pollen efter reduktionsdelingen er 2n = 2x =24 .
Støvknap metoden er meget vanskelig at bruge og frembringelsen af dihaploider er meget lav.
En nemmere og mere stabil metode er at krydse en almindelig kartoffelsort med en speciel klon af vildarten Solanum phureja. Når der krydses med denne specielle S. phureja presses ægcellen i nogle enkelte tilfælde til at danne en kim (et frø) uden at den er blevet befrugtet. Da ægceller ligesom pollen er dannet efter en reduktionsdeling vil kromosomtallet være halveret i forhold til modersorten. Denne metode anvendes i Vandel. Dihaploide kartoffelsorter vil aldrig kunne hamle op med almindelige kartoffelsorter hvad udbytte angår. Det er derfor nødvendigt at komme tilbage til det oprindelige kromosomtal. Den mest brugte metode hertil er at bruge dihaploider som danner ureducerede kønsceller, disse kan så krydses direkte med almindelige kartoffelsorter. En anden metode er at sammensmelte vægløse celler (protoplaster) fra to forskellige dihaploider. Protoplast sammensmeltning har den fordel at alle egenskaber (gener) fra de to dihaploider overføres til den tetraploide almindelige kartoffelsort som opstår ved sammensmeltningen. De nye kloner der udvikles ved nævnte metoder indgår i forældrelinje pogrammet. Projektet er finansieret af Kartoffelafgiftsfonden |