LKF Vandel


DNA-markører til forældreudvalg

Når der skal udvælges sorter som forældre til nye krydsninger er der mange faktorer, der skal tages i betragtning. Man vælger typisk sorter, der supplerer hinanden m.h.t. udvalgte egenskaber, f.eks. resistens, men hvor andre egenskaber, f.eks. spisekvalitet, er ens.

Sorter af samme type vil ofte have fælles afstamning, og det er vigtigt at vælge sorter, der er så lidt i familie med hinanden som muligt. Kartofler er tetraploide (har 4 sæt kromosomer) og meget heterozygote (er hybrider), dvs. at de udnytter krydsningsfrodighed. ”Bagsiden” af krydsningsfrodigheden er indavlsdepression, hvor afkommet af nærtbeslægtede individer bliver dårligere på mange områder. Man vil derfor så vidt muligt undgå at krydse nærtbeslægtede sorter.

På forædlingsstationen er opbygget en forældredatabase med 12.000 numre, hvor indavlsgraden kan beregnes for påtænkte eller eksisterende krydsninger, men stadig er der mange krydsningsforældre, hvis afstamning er helt eller delvis ukendt.

Formålet med DNA-markør-projektet er derfor at få et supplement til afstamningsoplysningerne ud fra markører fremstillet direkte ud fra sorternes DNA. Ud fra disse markører kan den genetiske afstand beregnes, og sorterne kan grupperes sammen med dem, de ligner mest.

Der findes efterhånden mange typer af DNA-markører, og der sker en hurtig udvikling på området. I projektet er i begyndelsen brugt AFLP, der senere er afløst af mikrosatellitter (SSR). En forklaring på disse og mange andre fagudtryk kan findes på nedenstående link til ordliste fra Landbohøjskolen.

Projektet er beregnet til at løbe fra 2002 til 2007 og støttes af Kartoffelafgiftsfonden. Det udføres i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum.


www.plbio.kvl.dk/~dacoj3/resource/ordliste