I de senere år er læggekartoffelproduktionen flyttet mod øst til bedre jorder uden MopTop. Det er vigtigt at undgå at problemet flytter med, og derfor er der bevilget penge til projekter, der bl.a. skal undersøge, hvor udbredt Mop-topvirus er i øjeblikket, samt hvilke smitteveje, der er vigtigst for overførsel til nye marker.

De sortsundersøgelser, der har været lavet, har fokuseret på rustsymptomerne, hvor sorter uden symptomer har fået betegnelsen rustresistente. Det har vist sig at være en meget dårlig betegnelse, da mangel på symptomer ikke har nogen sammenhæng med en egentlig virusresistens. Et af de store problemer med Mop-topvirus er nemlig, at virusbefængte, men symptomfri knolde er meget almindelige. Denne type knolde kan i høj grad være ansvarlig for spredning af viruset til nye marker.

For forædlingen er det også vigtigt at kunne skelne mellem symptomfri og virusfri knolde for at have et redskab til udvalg af egentlig virusresistente sorter. I den forbindelse ønskes en bedre testmetode til sortsafprøvning. Den traditionelle metode er lægning af knolde i en inficeret mark og rustbedømmelse efter høst. Alle jordbårne vira er ujævnt fordelt i jorden, så der bliver store variationer i marken. Dette kan delvis kompenseres for ved at lægge flere gentagelser, men det er svært at få statistisk sikre resultater.

Smitning og symptomudvikling er desuden meget afhængige af vejret, så årsvariationerne er ligeledes store. Derfor indgår der som en del af projekterne etableringen af et smittesystem i potter i klimarum, hvor vanding og temperatur kan styres. Klimarumsforsøgene har kørt i 2003 og 2004. De har givet gode resultater, men der mangler stadig den sidste finjustering af styringen for at få optimal smitning og symptomudvikling.